Språk/Languages
Norsk Julevsáme English Русский
Du er her:

Fra Tysfjorden

skrevet av Olaf Holm, tidligere sogneprest i Tysfjord.

Utdrag hentet fra Den norske turistforenings årbok for 1883

... Stefjordens stoute mærkværdighed er den såkaldte Stedtind, der ligger på den søndre side af fjorden. Den måtte vel kaldes det nordlige Norges Galdhøpig, om ikke netop for sin høides skyld, så for det majestætiske udseende, den frembyder for enhver reisende, der passerer Tysfjorden. Den er en tresiders pyramide, der rager op fra havet, på de to sider med ganske lodrette vægge, i antageligvis 3 à 4000 fods høide. Den er ovenpå ret afskåret, så den virkelig kommer til at ligne noget ”et sted” (smiested, ambolt), hvorpå man havde skullet kunne smide, og hvoraf man vil vide her nord, navnet skal deriveres. Den har fra uminderlige tider udgjort et viktig landemærke for alle Vestfjordens seilere, og skal, påståes der, i klart veir kunne sees lige ud under Røst og Værøs høider – en 12 à 14 mil herfra.

Stedtinden er efter alles sigende endnu ubetrådt af menneskelige fødder. Der står den, som en af kjæmper, ”der endnu skal tages”, som mr. Slingsby udtrykker sig, og – for fremdeles at blive i denne mands udtryk – måske også mere ”jomfruelig” end mange andre. For øiet ser det ialfald ud, som om den skulde kunne negte enhver beiler. For en del år siden, fortælles der her nede, skal en af opmålingskontorets officerer have gjort forsøg på at komme op på den, men forgjæves. Forfatteren af nærværende linier forsøgte også, sammen med et par andre herrer, for et par år siden at komme op på den, og det ad en ny vei, men måtte opgive det. Vi klattrede op igjennem forfærdelige urer og bræer en hel sommernat igjennem, og troede, det var Stedtindens mægtige ryg, vi bearbeidede, men omforladelse, da vi nåede så langt frem, at vi fik et nogenlunde frit syn udover landskabet, var vi kun nået op på toppen af den såkaldte Præstetind, der ligger lige bag denne. Den egentlige Stedtind – det var et forsøg bagenfra – havde gjæmt sig så godt for os, at vi først nu fik øie på den igjen, da fik vi se, at vi havde taget feil af den, En dyb fjordarm skar desuden und mellem den og os, som vi før ikke havde kjendt noget til. Vi blev alle enige fra vort sted om, at således, som den herfra tog sig ud, måtte den ansees ubestigelig. Den står altså endnu som en gåde at løse for enhver stridslysten turist, der skulde have lyst til at binde an med den.

Som en mærkværdighed ved hin mislykkede bestigning og som en erindring om, hva man ved slige nordlandske fjeldbestigninger kan opleve, bør jeg kanske minde om en høist besynderlig midtnatssol, vi hin aften var vidne til. Vi kom derop kl. Lidt over 12, og der lå da et fint, let mørke over engen – næppe mærkeligt. Men ude i vesten havde en umåderlig tæt, ikke meget høi, men sammenpakket, blygrå skybanke optårnet sig, og i denne ”hang” eller måske rettere ”stod” nu midtnatsolen som en ildrød, magisk lygte. Det var et næsten uhyggeligt syn, og en af de tilstedeværende vendte sig uvilkårlig bort, thi han vilde ikke have noget at bestille med ”disse diaboliske magter”. Men lidt efter lidt viklede solen sig ud af sine skumle omgivelser, og arbeidede sig op mod lysere enge – men det spild af guld, man da fik for sig ind over alle toppe – Ofoten, grænsen, Hammerø, Folden og ned mod Stegen, hvor man vendte sig – denne fine, yrende strålemusik, der spillede hen mellem de tildels sne- og isbelagte tinder, var så at sige, et moment i jordens opstandelsesmorgen. Top kom efter top, altid længere og længere borte, alle ligesom vandrende ind i den evige forklarelse...

Tysfjord kommune, Boks 104, 8591 Kjøpsvik
postmottak@tysfjordkommune.no
Telefon: 75 77 55 00, Faks: 75 77 55 55
www.tysfjord.kommune.no
Kontakt